Udbytte

Udbytte udloddes af af et aktieselskabs frie midler og udbetales til aktionærerne i selskabet. Som oftest h├Žnger udbyttets størrelse sammen med selskabets indtjening, men udbytter kan godt fastholdes i en periode hvor virksomheden ikke giver overskud, hvis der findes kapitalreserver (formue) i selskabet som udbyttet kan betales af.

Det er langt fra alle aktier som giver udbytte. Forslag om udbetaling af udbytte og udbyttets størrelse stilles af selskabets bestyrelse og besluttes på generalforsamlingen.

Det er forskelligt fra selskab til selskab hvor ofte udbytte kommer til udbetaling. Det mest almindelige er at udbytte fastsættes og udbetales en gang årligt, gerne sammenfaldende med datoen for generalforsamlingen.

En del selskaber udbetaler også løbende udbytter, f.eks. halv eller kvartårlige udbytter. Oftest er udbyttestørrelsen den samme for selskaber udlodder udbytte flere gange om året, men der er ingen faste regler. Der er også eksempler på at periodevise udbyttebetalinger varierer ganske betragteligt.

Ejer man en aktie som giver udbytte har man ret til at få udbetalt udbytte på lige fod med alle andre aktionærer som ejer aktien. Man skal dog være opmærksom på at der i samme selskab kan være flere aktieklasser (A-aktier og B-aktier f.eks.) hvor den ene aktieklasse kan være en udbytteaktie, mens der ikke udbetales udbytte på den anden aktieklasse.

Der går som regel 3-6 dage fra udbyttedatoen til udbetalingen af udbyttet, men ikke sjældent er der længere mellem udbyttedato og udbetaling. Op til en måned er ikke ualmindeligt.

Når man investerer for at få udbytte skal man være opmærksom på børsernes valørdage. Man ejer formelt først en aktie 3 dage efter at man har placeret og fået indløst en købsordre på børsen. Derfor får man ikke udbytte, hvis man køber en aktie på udbyttedagen.